57838392a3457billede-038_edited.jpg

Straffeattesten

Der er tre former for straffeattester:

Den private straffeattest er den som du kan få udleveret af politiet. Straffeattesten indeholder kun endelige afgørelser i form af domme, bøder og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af straffeloven og lov om euforiserende stoffer.

Straffeattesten til offentlig brug og børneattesten går noget videre end den private straffeattest.

 

En offentlig straffeattest indeholder flere oplysninger end den private straffeattest, og afgørelserne er registreret i længere tid. Attesten kan blandt andet udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning.

 

Børneattesten indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år. Børneatte-ster udleveres til eksempelvis idrætsforeninger, skoler, børnehaver mv.

Forsvars– og bistandsadvokatens rolle

Hvis du bliver anholdt, sigtet eller fængslet har du ret til en advokat til at forsvare dig. Du kan få beskikket en advokat, eller selv vælge en. Bistandsadvokatens rolle er at bistå ofret med rådgivning og hjælp bl.a. i forbindelse med politiets efterforskning af sagen, sagens gang i retten, hvis ofret er bange for at gerningsmanden vil opsøge ofret og med hjælp til at søge erstatning ved at opgøre erstatningskrav og fremsætte dette under en eventuel retssag.

 

Ofre for voldtægter eller anden alvorlig seksualforbrydelse får automatisk tildelt en bistandsadvokat, mens ofre for personfarlig kriminalitet f.eks., vold eller røveri har ret til én, men selv skal bede om at få denne beskikket.

Straffesagens start

En straffesag starter, når politiet bliver bekendt med et strafbart for-hold. Når politiet finder en eventuel mistænkt, så bliver den mistænkte ofte indkaldt til afhøring. I mange tilfælde vil afhøringen ske med en sigtets rettigheder, hvilket betyder at den mistænkte har ret til at have en forsvarsadvokat med.

 

Når en person bliver sigtet, så har denne som regel krav på at få beskikket en forsvarer. Du skal kun betale omkostninger til forsvareren, hvis du ender med at blive dømt. Ved frifindelse, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald betaler staten udgifterne.

 

Du vil som udgangspunkt have frit advokatvalg, således at du selv kan vælge hvem der skal repræsentere dig under sagen, også selvom du allerede har fået beskikket en forsvarer.

 

Politiets efterforskning

Når politiets efterforskning er afsluttet, vil anklagemyndigheden træffe beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er tilstrækkelige beviser i sagen, vil der ske en påtaleopgivelse, og hvis der er formildende hensyn eller andre særlige forhold, kan anklagemyndigheden opgive sagen ved et tiltalefrafald.

 

Hvis der vurderes at være tilstrækkelige med beviser, vil der blive rejst tiltale mod den sigtede, og udarbejdet et anklageskrift.

Varetægtsfængsling

Når der sker varetægtsfængsling, er det på baggrund af rettens beslutning. De har her fundet en begrundet mistanke om, at den sigtede har begået det strafbare forhold, vil flygte eller påvirke efterforskningen.

 

Som varetægtsfængslet kan du maksimalt sidde fængslet fire uger ad gangen, og når denne frist udløber, skal dommeren tage stilling til, om du fortsat skal være fængslet. Som varetægtsfængslet har man som udgangspunkt ret til besøg, dog skal den person der skal på besøg, godkendes af politiet.

 

I visse tilfælde kan den varetægtsfængslede være underlagt brev– og besøgskontrol, som betyder at politiet er til stede under besøg, samt gennemlæser de breve der afsendes og modtages.

Sagen for retten

Alle straffesager starter ved byretten, og når straffesagen skal afgøres foregår det ved en hovedforhandling. Hvis der er tale om en bødesag, vil det alene være en juridisk dommer der afgør spørgsmålet.

 

Hvis der er tale om meget alvorlige sager, så vil sagen ofte blive af-gjort af en juridisk dommer sammen med et nævningeting. Sager hvor den sigtede har erkendt sig skyldig, behandles som en tilståelsessag og her tages der alene stilling til den straf, der skal idømmes.

 

I sager hvor den sigtede nægter sig skyldig, vil sagen behandles som en domsmandssag med en juridisk dommer, samt to doms-mænd. I retten vil rettens medlemmer altid være tilstede, herudover en anklager samt forsvareren. Nogle gange kan der være en bistandsadvokat tilstede, som repræsenter den forurettede. Der kan ligeledes være journalister og andre tilhørere tilstede.

 

Sagen vil starte med at anklageren forelægger sagen for retten, hvorefter den tiltalte vil blive afhørt. Herefter vil anklageren og for-svareren gennemgå beviser og afhøre eventuelle vidner. Efter bevisførelsen vil anklageren og forsvareren procedere, altså give deres syn på sagen. Efter endt procedure vil retten trække sig tilbage og votere.

Muligheder for at anke

Den tiltalte og anklageren har mulighed for at anke sagen til lands- retten. Anken kan omfatte både skyldspørgsmålet og-/ eller straffen. For anklageren gælder dog, at der kun kan ankes, hvis der kan idømmes en højere straf end bøde og konfiskation.

 

For den tiltalte gælder, at der kun kan ankes hvis, den straf der er idømt, overstiger 20 dagbøder, en samlet bøde på 3.000 kr., eller hvis sagen har medført konfiskation eller frakendelse af rettigheder. Hvis det er en principiel sag, kan Procesbevillingnævnet give tilladelse til at anke til Højesteret.


Voldsoffererstatning

Har du været udsat for vold, kan du søge voldsoffererstatning gennem Erstatningsnævnet.


For at få erstatning efter offererstatningsloven skal du politianmelde forbrydelsen inden 72 timer efter, at volden er begået. Hvis du ikke har politianmeldt forbrydelsen inden 72 timer vil Erstatningsnævnet som alt overvejende hovedregel afvise at behandle din ansøgning om erstatning. For at være berettiget til voldsoffererstatning, er det ikke en betingelse, at der rent faktisk bliver gennemført en straffesag, eller at gerningsmanden bliver dømt.

Bistandsadvokat 

Når du politianmelder volden, kan du anmode politiet om at få beskikket en bistandsadvokat. Bistandsadvokaten vejleder og bistår voldsofferet under forløbet i straffesagen. Får du som voldsoffer beskikket en bistandsadvokat, er det Staten, der betaler bistandsadvokatens salær. Derfor vil du som voldsoffer ikke selv have udgifter til din bistandsadvokat.

Bistandsadvokatens salær

Bistandsadvokaten sørger for at udarbejde din erstatningsopgørelse og fremsætte dit erstatningskrav i straffesagen. Retten vil ofte henvise spørgsmålet om erstatning til behandling ved Erstatningsnævnet. I sagen ved Erstatningsnævnet eller mod et ansvarsforsikringsselskab vil Erstatningsnævnet eller ansvarsforsikringsselskabet som hovedregel betale advokatens salær. 

Kontakt os

Advokatfirmaet Engelbrecht

 

Kontoret i Sakskøbing

Søndergade 2 A, 1., 4990 Sakskøbing

Tlf. 2168 2377

 

Kontoret i Præstø

Adelgade 1, 4720 Præstø

Tlf. 5470 5800

Kontoret i Greve

Korskildelund 6, 2670 Greve

Tlf. 4236 6561

Cvr.nr. 37325481

Advokatfirmaet Engelbrecht 

Søndergade 2a, 1, 4990 Sakskøbing

Adelgade 1, 4720 Præstø 

Korskildelund 6, 2670 Greve

Mail: 

post@advokatcen.dk 

sikker@advokatcen.dk

Facebook:

KODEKS_side.jpg