57838392a3457billede-038_edited.jpg

Famileret

Det nye familieretlige system er en nytænkning fra Regeringen, som samler sagsbehandlingen i ét system, som har barnet i centrum. Systemet har fem hovedfokuspunkter: Familieretshuset, Familieretten, Børneenheden, Reflektionsperiode, Ligeværdigt forældreskab.

Famileretshuset

Familieretshuset erstatter den tidligere Statsforvaltning, og er den første del af det nye system I møder. Screeningen sker automatisk i forbindelse med ansøgning om skilsmisse. De vil foretage en screening, således at jeres behov bliver mødt med de rigtige resurser. Screeningen vil fordele sager efter en grøn, gul og rød kategori.

Grøn: Her er der tale om enkle sager, hvor I er enige om tingene,  men blot har brug for separations– eller skilsmissebevilling, eller registrere en aftale om forældremyndighed. Familieretshuset vil registrere aftalen eller udstede bevillingen.


Gul: Her er der tale om de mindre enkle sager, hvor I ikke er enige om tingene. Her vil Familieretshuset behandle jeres sag, tilbyde jer rådgivning og konflikthåndtering, med henblik at I finder en løsning.


Rød: Her er der tale om så komplekse sager, som har høje risikofaktorer som påvirker børnene, f.eks. et højt konfliktniveau mellem jer som forældre, som evt. er kombineret med vold, misbrug, psykisk sygdom eller socialt udsathed. 

De familier som har de tungeste og mest komplekse sager, og hvor kommunen ofte også er inde over, bliver mødt med en helhedsorienteret indsats. Det betyder bl.a. at samarbejdet med kommunerne er blevet styrket, så der sker en hurtig udveksling af informationer. Kommunerne kan, i særlige tilfælde, selv indlede en sag i Familieretshuset, som et alternativ til mere indgribende afgørelser i det sociale system.

Famileretten

Familieretten er den anden del af det nye system, og ligger ved byretterne. Her træffer dommeren afgørelse i komplekse sager, som har et højt konfliktniveau, og hvor andre problemer som f.eks. vold eller misbrug også spiller ind. Familieretten tager sig også af de sager som der ikke kan findes en løsning på i Familieretshuset.  Domstolene er ankeinstans for alle sager generelt.

Familieretten skal behandle de sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve myndighedernes afgørelse om f.eks. samvær eller forældremyndighed, og tilbageholder barnet fra den anden forælder. Familieretten har også mulighed for at sende en sag tilbage til behandling i Familieretshuset. Desuden vil tvangsbøder nu fastsættes efter forældrenes indkomst, så der sker en skærpelse.

I konfliktfyldte situationer, vil det være muligt kortvarigt at frihedsberøve en forælder, som tilbageholder sit barn, for at den anden forælder kan hente barnet, for at skabe en rolig og normal afhentningssituation.

Børneenheden

I forlængelse af ændringerne af det familieretlige system, er formålsbestemmelsen i forældreansvarsloven også blevet ændret, således at barnet bliver vægtet over alt andet. Denne fokus på barnets trivsel er også grunden til at børneenheden er blevet oprettet.

 

Denne har til formål at tage hånd om barnet, og altid sørge for, at barnet har en voksen at tale med, eller spørge til råds. I enheden er der også børnesagkyndige, som sørger for, at børnene bliver inddraget tidligt, men på en skånsom måde.

Refleksionsperioden

Som et hensyn til barnet, er der i skilsmissesituationer hvor I er enige om at blive skilt, indført en refleksionsperiode, som sikre at I som forældre har tid til eftertanke, om skilsmissen. I vil tilbydes rådgivning, og der vil være rådgivning til barnet.

 

I vil også få tilbudt en målrettet rådgivnings– og afklaringssamtale, som skal give jer viden om bruddets betydning for barnet, og give jer værktøj til at støtte barnet bedst muligt. Samtidig skal I gennemføre et digitalt forløb, som skal give jer viden om barnets reaktion i brudsituationen, så I kan støtte op om det.

Tilbuddet om en målrettet samtale gives også til ugifte forældrepar med fællesbørn, som bryder med hinanden.

Ligevægtigt forældreskab

Det nye familieretlige system giver mulighed for, at forældre kan være forældre på lige fod. Derfor skal enige forældre fremover have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl hos dem begge. Samtidig skal regler om økonomi afspejle den måde, familierne indretter sig på.

 

Derfor skal forældre med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet modtage halvdelen af børne– og ungeydelser hver. Forældre i delte familier modtager således også halvdelen af ydelsen hver.

Har du brug for hjælp?

Hos Advokatfirmaet Engelbrecht er forældremyndighedssager og bopælssager et af vores helt særlige speciale områder. 

 

Vi fører mange sager om forældremyndighed og bopælssager, og vi hjælper vores klienter lige fra sagens start, til byretten og vi har ført sager i landsretten.

 

Charlotte Engelbrecht har stor erfaring indenfor det familieretlige område, og hun gør alt for sin klient.

Fælles forældremyndighed

Når I har fælles forældremyndighed, skal I blive enige om de store spørgsmål i barnets liv. Barnets navn, religion, skoleretning og bopæl er eksempler på ting, I skal være enige om. Hvis I har store samarbejdsvanskeligheder kan det give anledning til, at den fælles forældremyndighed bliver taget op til revision. Barnet vil næsten altid blive fanget i forældrenes konflikt – og det kan føre, til at retten vurderer, at I ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Hvis det er tilfældet, skal den, som barnet er mest knyttet til, have forældremyndigheden alene.

I skal sammen beslutte, hvor barnet så skal bo. Den af jer, som barnet bor hos, er bopælsforælder, den anden er samværsforælder. Bopælsforælderen har nogle rettigheder over barnet, som den anden forælder ikke har del i – blandt andet retten til at flytte med barnet, blot den anden forælder informeres seks uger før. Den anden forælder kan så nå at starte en bopælssag, hvis der er uenighed om flytningen.

I skal dog stadig være enige om andre væsentlige beslutninger om barnets liv – medicinske indgreb, valg af skoleretning og videreuddannelse, religion, navnevalg, pas og flytning udenfor landets grænser og andet.

Fuld forældremyndighed

Har du forældremyndigheden alene, træffer du alene beslutning om barnets forhold. Du behøver ikke inddrage den anden forælder i beslutningerne. Du er barnets værge og har ansvaret for dets økonomiske forhold. Kun den forælder, der har fuld forældremyndighed, har ret til at få alle papirer at se og indsigt i alle dokumenter fra myndighederne. Et barn kan ikke bortadopteres, uden at den anden forælder høres. Den anden forælder skal selvfølgelig stadig betale børnepenge, selvom du har forældremyndigheden alene.

Fuld forældremyndighed indebærer f.eks., at du skal sørge for mad, tøj, bolig, religion, navn, skole, og generelt alt der har betydning for barnet.

Ingen del i forældremyndighed

Selvom du ikke får forældremyndighed over dit barn, har du stadig rettigheder. Du har ret til samvær og ret til at blive orienteret om barnets forhold fra forskellige institutioner. Du har også ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis skolen eller børneinstitutionen opbevarer dem. De må ikke udlevere fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.

Dog kan alle institutioner m.v. nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis de antager, at det kan være til skade for barnet.

Forældre uden del i forældremyndigheden har ikke længere ret til at blive orienteret om og deltage i generelle sociale aktiviteter i barnets institution eller på barnets skole. Du kan selvfølgelig stadig blive orienteret om og deltage i aktiviteterne, hvis du aftaler det med den anden forælder. Det er fra denne forælder, at du skal have besked om eventuelle arrangementer.

Uenighed om barnets bopæl

Har du forældremyndigheden alene, bor barnet hos dig. Har I fælles forældremyndighed, skal I sammen beslutte, hvor barnet skal bo. Den af jer, som barnet bor hos, er bopælsforælder, den anden er samværsforælder.

Er I uenige om barnets bopæl, kan I komme til et vejledende møde i Familieretshuset. Hvis I stadig ikke er enige om bopælen, afgør Retten, hvor barnet skal bo. Udgangspunktet for Rettens beslutning er, hvad der er bedst for barnet - og beslutningen vil oftest være, at det er bedst for barnet at bo hos den forælder, der har været barnets primære omsorgsperson. Det kan være jer begge – og så må retten gå et spadestik dybere og få undersøgt, hvad der samlet set er bedst for barnet.

Retten lægger oftest vægt på en vurdering af, hvor god den enkelte forælder vil være til at opfylde barnets behov, f.eks. med kontakt til den anden forældre. Desuden lægger Retten også vægt på, hvad barnet selv vil. Jo ældre barnet er, des mere vægter barnets vilje.

Vores erfaring

Hos Advokatfirmaet Engelbrecht er forældremyndighedssager og bopælssager et af vores helt særlige speciale områder.

Vi fører mange sager om forældremyndighed og bopælssager, vi hjælper vores klienter lige fra sagens start, samt i byretten og- eller statsforvaltningen, og vi har også ført sager i landsretten.

Charlotte Engelbrecht har stor erfaring indenfor det familieretlige område, og hun gør alt for sin klient. Kontoret har endvidere flere års erfaring med behandling af forældremyndigheds– og bopælssager, og kan bidrage med stor viden indenfor disse områder.

Bodelingen i praksis

Eksempel på deling af positiv bodel: 
M og H skal separeres. M ejer netto værdier til 1 mio. kr. H ejer netto værdier til 2 mio. kr. Hver part får 1,5 mio. kr.

 

Eksempel på deling ved negativ og positiv bodel:
M og H skal separeres. M har en negativ formue med 1 mio. kr. H har en positiv formue på 2 mio. kr. M beholder sin negative formue. H’s positive formue lige deles. M ender således samlet ud med 0 kr. H med 1 mio. kr.

Deling af pension i praksis

Normalt vil en deling af en pensionsopsparing ske ved kontant udbetaling til din ægtefælle, eller ved at kompensere ham/hende i bodelingen.

Hvis du ikke har mulighed for en kontant udbetaling, kan du afdrage på beløbet i op til 5 år. Dette vil typisk kunne lade sig gøre, hvis din formue er bundet i en virksomhed, som også er dit indtægtsgrundlag.

Som en sidste mulighed kan du overdrage konkrete pensionsordninger til din ægtefælle, så der sker kompensation.

 

Vi anbefaler

At I tager stilling til hvordan I ser, at boet skal deles, og søger råd hos en skilsmisseadvokat. Dette vil sikre, at der ikke er omstændigheder, som en af jer ikke kender til.

Hvorfor er det vigtigt?

Når I skal skilles, ophører jeres formuefællesskab. Det betyder, at I skal dele jeres fælles værdier og gæld imellem jer. Hvis I har lavet en ægtepagt, som giver den ene eller jer begge særeje over særlige ting eller formuer, skal de værdier trækkes ud af boet, inden det gøres op og deles.

Det er vigtigt, at I er opmærksomme på, at jeres formuefællesskab ikke ophører den dag i flytter fra hinanden, men den dag Familieretshuset modtager en anmodning om separation eller skilsmisse fra én af jer.

 

Hvordan foregår bodelingen?

Som udgangspunkt kan i godt selv foretage bodelingen, dog skal I lave en skriftlig aftale, som I begge skal underskrive. Hvis jeres bo er komplekst eller af en vis størrelse, anbefaler vi, at I søger hjælp hos en advokat.

Som udgangspunkt anbefaler vi, at I med hjælp fra en advokat får udarbejdet en bodelingsoverenskomst, der sammen med en boopgørelse viser, hvordan I deler jeres aktiver og passiver. Bodelingsoverenskomsten skal underskrives af jer begge og sikrer, at aftalen om bodeling ved skilsmisse er bindende, og at I undgår uoverensstemmelser på et senere tidspunkt.

Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, kan sagen indbringes for Skifteretten. Skifteretten vil indkalde til møde, hvor uoverensstemmelserne vil forsøges løst. Hvis der fortsat er uenighed, vil Skifteretten henvise sagen til en bobehandler, som er en erfaren familieadvokat, som vil vejlede jer. Hvis i fortsat ikke kan blive enige, vil bobehandleren opfordre til, at der anlægges sag om uoverensstemmelsen.

Anlægges sagen ikke, udarbejder bobehandleren et udkast til en boopgørelse, og sender den til Skifteretten. Har I indsigelser mod boopgørelsen, skal I sende dem til Skifteretten senest 4 uger efter, I har modtaget den.

Hvilke aktiver og passiver indgår i bodelingen?

Som hovedregel omfatter formuefællesskabet alt, hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver. Der er dog en række undtagelser til denne hovedregel, herunder f.eks. særeje, genstande der er til personlig brug, personlig erstatning, rimelige pensionsrettigheder mv.

Der findes dog en række undtagelser til de ovennævnte undtagelser. f.eks. vil et udbetalt beløb fra en pensionsopsparing, som bliver brugt til at købe et aktiv, anses som miste deres karakter som pensionsopsparing, og derved indgå i formuefællesskabet.

Hos advokatfirmaet Engelbrecht tilbyder vi en stor erfaring indenfor skilsmisse– og bodelingssager.

 

Deling af pension

Som nævnt ovenfor kan en pensionsopsparing indgå i bodelingen. I praksis skal det vurderes om en pensionsopsparing er rimelig i forhold til, hvad der er normalt indenfor dit fag og uddannelsesniveau.

Hvis i er uenige, så skal Skifteretten tage stilling til, hvorvidt en pensionsopsparing er rimelig, eller om den er urimelig.

Som et led i formuedelingen kan der også ske en fællesskabskompensation, som bl.a. dækker over, hvis den ene af jer har foretaget en mindre pensionsopsparing end hvad der svarer til en rimelig pension, eller hvis ægtefællen af hensyn til familien eller ægtefællen har været uden for arbejdsmarkedet.

Hvis ægteskabet har varet mere end 15 år, er der mulighed for en rimelighedskompensation, hvis du som følge af skilsmissen bliver stillet urimeligt, og hvis der er stor forskel på jeres pensionsopsparinger.

Kontakt os

Advokatfirmaet Engelbrecht

 

Kontoret i Sakskøbing

Søndergade 2 A, 1., 4990 Sakskøbing

Tlf. 2168 2377

 

Kontoret i Præstø

Adelgade 1, 4720 Præstø

Tlf. 5470 5800

Kontoret i Greve

Korskildelund 6, 2670 Greve

Tlf. 2168 2255

Cvr.nr. 37325481

Advokatfirmaet Engelbrecht 

Søndergade 2a, 1, 4990 Sakskøbing

Adelgade 1, 4720 Præstø 

Korskildelund 6, 2670 Greve

Mail: 

post@advokatcen.dk 

sikker@advokatcen.dk

Facebook:

KODEKS_side.jpg